Forskningensdøgn om Fascinerende forskning 2017

Forskningens Døgn afholdes torsdag den 27. april 2017 kl. 14-18 i Stakladen.

23.02.2017 | Heidi Søndergaard

Dato tor 27 apr
Tid 14:00 18:00
Sted Stakladen Aarhus Universitet

Forskningens Døgn torsdag den 27. april 2017 kl. 14-18

Under temaet FASCINERENDE FORSKNING holder Aarhus Universitet torsdag den 27. april 2017 kl. 14-18 Forskningens Døgn på Campus Aarhus. Arrangementet finder sted i og omkring Stakladen på Aarhus Universitet, Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C.

Vi forvandler ikonbyggeriet Stakladen og de omkringliggende undervisningslokaler til en spændende opdagelsesrejse med sjove og anderledes præsentationer af forskningen på AU. I undervisningslokalerne omkring Stakladen kan du opleve speedforedrag hele eftermiddagen, og i Stakladen kan du komme helt tæt på forskerne, se udstillinger og deltage i workshops og forsøg. Midt i alle sanseindtrykkene kan du vælge at tage et hvil i kantineområdet.

Med temaet FASCINERENDE FORSKNING lægges op til en varieret præsentation af forskningsfelter fra hardcore naturvidenskabelige temaer til sundhedsvidenskabelige, humanistiske og samfundsfaglige områder.

Programmet opdateres her på siden når vi nærmer os arrangementet

AU Engineering