Forskere på vej med bedre behandling af insektallergi

Forskere fra Aarhus Universitet kan fremstille kunstige kopier af de allergener, som er skyld i anafylaksi hos den enkelte patient. Det kan gøre det muligt at forbedre den medicinske behandling af mennesker med allergi overfor hvepse og bier.

14.06.2016 | Kim Harel

Forskere betegner det som et gennembrud, at de nu kan bruge kunstige kopier af allergener og dermed studere virkningsmekanismerne bag anafylaksi hos den enkelte patient. De har netop brugt metoden i det første store studie med sera fra i alt 115 insektallergikere og fundet væsentlige mangler i den nuværende behandling. På billedet ses Edzard Spillner. (Foto: Lars Kruse)

I dag behandler man insektallergi med vacciner baseret på naturlig gift i oprenset form. I fremtiden kan vaccinerne meget vel komme til at bestå af kunstige allergener, der er nøje sammensat, så de matcher den enkelte patients individuelle allergiprofil. (Foto: Colourbox)

Cirka fem procent af befolkningen er allergiske over for gift fra hvepse- eller bistik. Alene i Danmark drejer det sig om 50.000 mennesker, som er i fare for at få alvorlige allergiske reaktioner, hvis de bliver stukket.

De behandles i dag langsigtet med vaccine eller akut med en adrenalinindsprøjtning, og dermed kan de undgå, at den allergiske reaktion udvikler sig til at blive livstruende.

Problemet med disse behandlingsmetoder er, at insektallergikere ikke reagerer på de samme allergener i giften, og at behandlingen derfor i nogle tilfælde har reduceret effekt eller slet ikke virker.

”I dag er vaccinerne baseret på den naturlige gift fra insekter i en oprenset form, og kan derfor indeholde meget forskellige mængder af allergener og endda gift fra forskellige insektarter. Alle patienter behandles på samme måde, hvilket ikke er optimalt,” siger Edzard Spillner, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Gennembrud for bedre diagnostik og vaccine
Men i laboratoriet har forskerne efter flere års arbejde gjort et fremskridt, der nu ser ud til at kunne få  betydning for den fremtidige behandling af insektallergikerne.

Ved hjælp af en særlig biologisk teknologi er det ikke alene lykkedes dem at fremstille kunstige kopier af de allergene stoffer i insektgift, men også af de antistoffer, der forekommer hos patienter med anafylaksi.

Ifølge Edzard Spillner, der er ekspert i udvikling af proteiner til diagnostisk og terapeutisk allergibehandling, er det et afgørende videnskabeligt skridt.

”I laboratoriet kan vi udkrystallisere interessante allergiantistoffer som for eksempel det dominerende IgE og kortlægge, hvordan det opfører sig sammen med allergenerne fra insektgift. Det giver os adgang til at studere de molekylære processer i blodet hos den enkelte patient, og det er nøglen til på sigt at kunne udvikle en mere effektiv og individualiseret behandling,” siger han.

Metoden kan bruges til både behandling og diagnostik og kan derfor også komme de mennesker til gavn, der ikke ved, at de er allergiske overfor insektgift.

Første store studie med kunstige allergener
Sammen med kollegaer fra Schweiz og Tyskland har forskerne fra Aarhus Universitet allerede taget kunstige allergener i brug i et stort, internationalt anafylaksistudie.

Her undersøgte de blod fra i alt 115 forsøgspersoner, som på et tidspunkt havde oplevet et anafylaktisk chok, selv om de i forvejen var i immunterapeutisk behandling for insektallergi.

Resultaterne var foruroligende, for forskerne opdagede, at forsøgspersonerne i mange tilfælde havde en allergiprofil med særlig allergisk reaktivitet overfor en bestemt type allergen i insektgift, som ofte er enten fraværende eller underrepræsenteret i de nuværende vacciner.

”Nogle insektallergikere reagerer kraftigt på allergenet med navnet Api m 10 i gift fra honningbier, og vores studie viser, at de har en øget risiko for, at deres behandling ikke virker,” siger Edzard Spillner.

Anafylaksistudiet er det første af sin slags, der gør brug af laboratoriefremstillede kopier af allergener, og det er derfor med til at dokumentere teknologiens anvendelsespotentiale.

Forskerne håber, at de i løbet af få år kan være klar med en helt ny metode til både at screene for insektallergi og også forberede vacciner tilpasset den enkelte patients specifikke overfølsomhedsprofil.

Teknologi baner vej for mere allergiforskning
På sigt kan teknologien til at lave kunstige kopier af allergener også komme andre allergikere til gavn, forklarer Edzard Spillner:

”Vores eksperimenter er udført med insektgift, men kunne i princippet have været udført med et hvilket som helst andet allergen. Vi forventer, at vi kan generalisere vores resultater og bruge metoden til at studere de molekylære virkningsmekanismer bag mange andre allergiske reaktioner,” siger Edzard Spillner

Resultaterne af det internationale studie med anafylaksi er netop blevet trykt i det videnskabelige tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology.

Læs artiklen her

Kontakt

Edzard Spillner, lektor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

 

 

 

AU Engineering