Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

[Translate to English:] Højteknologisk fadølsanlæg får premiere i Aarhus

[Translate to English:] En gruppe ingeniørstuderende har opfundet et højteknologisk fadølsanlæg, der kan skænke i nøjagtige mængder og tage imod betaling helt uden betjening.

2016.04.05 | Kim Harel

[Translate to English:] Mobilteknologien kan gøre det her til fortid. En gruppe ingeniørstuderende på Aarhus Universitet har udviklet et funktionsdygtigt, fuldautomatisk fadølsanlæg og en tilhørende app, som både registrerer bestilling, skænker op og tager imod betaling. (Foto: Colourbox).

[Translate to English:] Hent en app. På skærmen ser du et glas. Markér hvortil du ønsker, din øl skal skænkes og tryk så ok til prisen. Så trækkes pengene automatisk fra din bankkonto. Fadølsanlægget får besked om at starte, og i løbet af få sekunder har du en velskænket øl i nøjagtig den mængde, du ønsker dig.

Se, hvordan fadølsmaskinen virker i videoen nedenfor (Christian Dannesboe, adjunkt, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet).

Trådløs betjening og kortere kø
Det scenarie er blevet til virkelighed i laboratorierne på Aarhus Universitet, hvor en gruppe ingeniørstuderende med forskellige faglige baggrunde har puljet deres viden og på få måneder udviklet en funktionsdygtig prototype på det, der måske er verdens første fuldautomatiske ølmaskine.

”De fleste vil kende til det med at stå i kø for at købe øl i baren, fordi betjeningen er afhængig af personaleresurser og tidskrævende betaling. Nogle vil også kende til det med, at øllen ofte bliver serveret i et omfang, der enten er for meget af det gode eller alt for lidt. Det er det problem, vi har forsøgt at løse,” siger Christian Dannesboe, adjunkt ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

De studerende bag ølmaskinen fik idéen efter et afslag på at åbne en studenterbar ved universitetets bio- og kemiteknologiske afdeling i Aarhus. Imidlertid må de godt opføre et demonstrationsanlæg, og så længe udskænkningen af øl foregår trådløst og altså uden barbemanding, så løber de ugentlige festligheder af stablen helt efter bogen. 

Tværfaglighed når det er bedst 
Christian Dannesboe har sat forskellige ingeniørstuderende sammen om at udvikle anlægget, og han understreger, at det - der måske kan synes som en gimmick - i virkeligheden kræver høj grad af faglig specialisering.

”Ingen ingeniør ville kunne løse opgaven alene. Det kræver specialiseret viden om kemiteknologi, mekanik og computerteknologi at bygge sådan en maskine. Og så selvfølgelig en god portion opfindertalent,” siger han.

Det er ingeniørstuderende fra Kemi og Informations- og kommunikationsteknologi, der står bag den første færdige prototype. Nu skal maskiningeniørstuderende designe en 3d-printet skal omkring anlægget, som får verdenspremiere i forbindelse med Aarhus Festuge, hvor universitetet deltager med ingeniørvidenskabelige aktiviteter på havnen.

 

KONTAKT

Christian Dannesboe, Adjunkt, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 

 


Public / media