Opdatering og kortlægning af ammoniak-emission fra kvægstalde

 

Formål
Projektets primære formål er at tilvejebringe robuste data for ammoniaktab fra to relevante typer af kvægstalde. Målet er at revidere de gældende tabsparametre, der benyttes ved den årlige beregning af normtal for næringsstoffer i husdyrgødning, hvilket anvendes ved gødningsplanlægningen. Tabs-koefficienterne benyttes ligeledes af Miljøstyrelsen i forbindelse med miljøregulering af husdyrproduktionen herunder som grundlag for miljøgodkendelser og som grundlag for vurdering af BAT, hvor ringkanal-stalde er referencen. De to typer af kvægstalde omfatter ringkanal-stalde samt stalde med enten kanal og linespil eller med fast, drænet gulv. Det sidste staldsystem er således genstand for diskussion mellem branchen og myndighederne.

Forud for gennemførelsen af dataindsamlingen, der skal danne grundlag for revisionen af tabsparametre, vil Aarhus Universitet med hjælp fra AgroTech videreudvikle metoden for hhv. måling af luftskifte og ammoniakkoncentrationer i kvægstalde, idet nyere forskning har indikeret, at den hyppigst anvendte metode kan være behæftet med fejl. For at imødegå dette vil der blive anvendt et nyt måleinstrument, som skal medvirke til mere pålidelige målinger. Resultatet vil være mere robuste måledata som grundlag for fastlæggelsen af tabskoefficienter.

Projektet vil give anledning til indsamling af et stort datamateriale fra kvægstalde, hvilket vil blive anvendt som grundlag for udvikling statistiske modeller til beskrivelse af ammoniakfordampningen i kvægstalde. Endelig dokumenteres effekten af spalteskrabning i de to staldtyper. Spalteskrabere anses i dag som en ammoniakreducerende miljøteknologi, men dokumentationen er mangelfuld og Miljøstyrelsen stiller derfor krav om, at den dokumenteres bedre. Projektet vil bidrage til denne dokumentation i form af en test, der gennemføres efter principper, som anerkendes af Miljøstyrelsen.

Dokumentation af effekten af spaltegulvsskrabere
Projektet gennemføres således, at effekten af anvendelse af spaltegulvsskrabere kan dokumenteres for begge staldtyper. Dette gøres ved at udvide målekampagnerne, så hver målekampagne omfatter en måleperiode (ca. 1 uge) med/henholdsvis uden brug af spaltegulvsskraber i gangarealerne. Data vil blive analyseret ved hjælp af en variansanalyse med henblik på at undersøge, om hyppig skrabning af spaltegulvet i gangarealer medfører en statistisk sikker reduktion af ammoniakemissionen fra kvægstalde. Resultatet af testen vil blive dokumenteret i en testrapport, som vil blive indsendt til Miljøstyrelsen med henblik på optagelse på MST’s teknologiliste over dokumenterede miljøteknologier.

Projektets forventede brugerrettede effekter
Resultaterne af projektet vil sikre, at grundlaget for miljøreguleringen af den enkelte mælkeproduktion forbedres som følge af et tidssvarende og forbedret datagrundlag. Emissionsfaktorerne for de to staldsystemer vil blive anvendt ved fremtidig beregning af normtal for næringsstoffer i husdyrgødning og vil føre til en mere præcis opgørelse af husdyrgødningens indhold af kvælstof. Dette kan ske fra og med gødningsåret 2017/18. Emissionsfaktorerne vil endvidere kunne anvendes som reference for at vurdere forskellige typer af miljøteknologier, f.eks. gylleforsuring jf. Miljøstyrelsens VERA protokol for stalde og management, ligesom effekten af spaltegulvsskrabning vil kunne være dokumenteret ved udgangen af 2016.

Forventede samfundsmæssige effekter
Projektet vil sikre, at der tilvejebringes mere præcise og tidssvarende emissionsfaktorer, som danner grundlag for blandt andet miljøgodkendelser af kvægbrug samt kan bruges som reference ved udvikling og dokumentation af nye miljøteknologier. Mere præcise emissionsfaktorer vil ydermere bidrage til at sikre bedre normer for næringsstoffer i husdyrgødningen.