Nyheder

"Jeg var en elendig elev, dengang jeg gik i folkeskolen – jeg kunne ikke sidde stille og koncentrere mig. Jeg skulle bare ud og lave noget med mine hænder," siger Martin, der nu er færdiguddannet softwareingeniør og har job hos en stor dansk it-virksomhed. Foto: Melissa Yildirim.

28.11.2017 | AU Engineering

Med studiet på en bjergryg i New Zealand: Jobbet var sikret

Allerede inden, Martin begyndte på ingeniørstudiet, mærkede han, at han aldrig skulle bekymre sig om jobansøgninger og lediggang: "Det gav ro på studiet"

På billedet ses Ebbe Bagge Paulsen (tv), Emil Warncke og Kasper Guldmand Nielsen med en model af en vinge til en gylleudspreder i størrelsesforhold 1:66. Den kommer frisk fra printeren og skal snart testes på marken i fuldskala. Der ligger et semesters projektarbejde bag designet, som har et interessant kommercielt potentiale i landbrugssektoren. (Foto: Jesper Bruun)
Sådan ser en moderne gylleudlægger ud. Et stort vingefang gør det muligt at sprede meget gylle på kort tid uden at ødelægge for meget af marken med hjulspor. (Foto: studiegruppe)

27.11.2017 | AU Engineering

Europas største: Studerende designer gigantisk gyllemaskine

En gyllespreder med et vingefang på intet mindre end 48 meter kan blive Europas største og førende model. Det er godt nyt for landmanden, der både kan spare arbejdstid og øge mængden af afgrøder på marken.

Daniel Enrique Lucani Rötter er ny Sapere Aude forskningsleder under Det Frie Forskningsråd. Med udnævelsen følger en bevilling, der skal styrke forskningen i datakomprimering og -lagring i fremtidens internet (AU Foto).

24.11.2017 | AU Engineering

Sapere Aude-bevilling til forskning i fremtidens internet

Internettet er under forvandling i en grad, som kun de færreste kan forestille sig. Informationsstrømmen er i eksplosiv vækst, og det stiller ekstreme krav til den måde, vi komprimerer og opbevarer data på. Nu går forskere i gang med at skabe helt nye betingelser for kommunikation mellem mennesker og ting i netværket.

Sådan ser det ud, når kunstig intelligens overtager designprocessen i byggeriet. Lasse Rahbeks computerprogram har identificeret en optimal gitterskalskonstruktion, der kan løse umulige ingeniør- og arkitektopgaver og samtidig reducere materialeforbruget i byggeriet markant. (Foto: Martin Gravgaard)

17.11.2017 | AU Engineering

Kunstig intelligens bag superdesign til bygninger

Computerens regnekraft er nu så stor, at den kan designe bygningskonstruktioner med en grad af perfektion, hvor både arkitekter og ingeniører må give op. Studerende står bag den superalgoritme, der styrer det hele og kan vende op og ned på arbejdsgangene i byggeriet, når den slippes løs i starten af det nye år.

Med et nyt Udviklingsprogram for Industri 4.0 får virksomheder og forskere mulighed for at intensivere deres samarbejde omkring teknologibaseret innovation. På billedet ses Michal Budzik, adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab og ph.d.-studerende Simon Heidi Jørgensen. (Foto: Lars Kruse)

15.11.2017 | Institut for Ingeniørvidenskab

Ny viden skal få virksomheder med i den fjerde industrielle revolution

Aarhus Universitet vil med et nyt program sikre, at viden om digitalisering og materialeteknologi kommer danske virksomheder til gavn. Det skal ruste dem til at udvikle smartere produkter og produktionsmetoder og komme med på Industri 4.0 bølgen.

Den mikroskopiske robot skal høste energi fra ultralydsbølger ved hjælp af en piezoelektrisk enhed. Den største udfordring i projektet bliver ifølge lektor Farshad Moradi at fodre robotten med nok energi til at drive lysdioderne.

08.11.2017 | AU Engineering

Mikro-robotter i hjernen skal bekæmpe Parkinsons

Forskere fra Aarhus Universitet har lige startet et kæmpe EU-projekt op, der har til formål at udvikle mikroskopiske LED-robotter, som kan kurere bevægelsesforstyrrelser inde fra selve hjernen.

Aarhus Universitets undersøgelser viser, at emissionen af svovlbrinte især kommer via fordampning fra gylle i svine- og kvægstalde. Foto: Colourbox.

07.11.2017 | AU Engineering

Svovl i atmosfæren kommer også fra landbruget

For første gang har forskere kunnet sætte tal på, hvor meget husdyrgødning bidrager til atmosfærens indhold af svovl.