Med studiet på en bjergryg i New Zealand: Jobbet var sikret

Allerede inden, Martin begyndte på ingeniørstudiet, mærkede han, at han aldrig skulle bekymre sig om jobansøgninger og lediggang: "Det gav ro på studiet"

28.11.2017 | Jesper Bruun

"Jeg var en elendig elev, dengang jeg gik i folkeskolen – jeg kunne ikke sidde stille og koncentrere mig. Jeg skulle bare ud og lave noget med mine hænder," siger Martin, der nu er færdiguddannet softwareingeniør og har job hos en stor dansk it-virksomhed. Foto: Melissa Yildirim.

"Kontrakt" stod der i emnefeltet på den mail, der rullede ind på Martins telefon den 8. december 2016. Han så den ikke lige med det samme, for foran ham stjal sneklædte tinder over et majestætisk landskab hans blik; de New Zealandske Alper, som han sammen med sin søster møjsommeligt og i tunge vandrestøvler forsøgte at traversere.

New Zealand var ikke første gang, Martin var ude og rejse i længere tid. Slet ikke. Han havde tjent i Forsvaret i fire år - kamptropperne i Holstebro - og han havde skam taget sine ture til Kosovo. Men dengang var det trods alt ikke ferie. Det var det lige nu. Lige her mellem bjergtoppene.

New Zealand var Martins mulighed for at komme ud og se verden. Han havde valgt at tage et semester her, og selvom der var rigeligt med studie og bøger og opgaver og arbejde, var der heldigvis også tid til oplevelser.

LÆS OGSÅ: For få år siden var Lars automekaniker, men så valgte han at starte en helt ny retning i sit liv

Martin havde tid nok. Der var ro på. Ingen stress og jag eller febrilske tanker om, hvad man skal gøre, når man kommer ud på den anden side af studiet. Martin vidste, at jobbet var klart til ham.

For da Martin åbnede mailen efter vandreturen, vidste han udmærket godt, hvad den indeholdte. Den var fra René Balle Jensen - Martins gamle projektleder fra dengang han var i ingeniørpraktik. Efter en samtale tidligere på året havde de aftalt, at René skulle skrive, når han havde et job til Martin - også selvom der stadig var over et halvt år tilbage af Martins 3,5 år lange diplomingeniøruddannelse.

Vant til at bruge hænderne

For Martin har tanken om at uddanne sig til ingeniør altid været der på en eller anden måde. Han er uddannet tømrer og arbejdede i faget i fem år, inden han meldte sig under fanerne hos kamptropperne:

"Jeg lavede engang et lille program for min far – et ordresystem til fakturaer og til at holde styr på økonomien. Det var meget simpelt. Jeg har nok altid haft en interesse for it, og så har jeg altid gerne ville have et arbejde, hvor jeg kunne udvikle noget helt nyt og arbejde med noget innovativt. Og jeg har altid gerne ville have overblikket og træffe de store beslutninger," siger Martin.

Men ingeniørstudiet kom ikke af sig selv. Faktisk troede han ikke, det var muligt for ham overhovedet at tage uddannelsen:

"Jeg havde ikke gået i skole i 11 år, og jeg var en elendig elev, dengang jeg gik i folkeskolen – jeg kunne ikke sidde stille og koncentrere mig. Jeg skulle bare ud og lave noget med mine hænder. Dengang havde jeg aldrig forestillet mig et job bag et skrivebord. Som tømrer var jeg jo vant til at være ude på et tag hele tiden, og som soldat var vi altid ude i regn og slud."

"Jeg fandt ud af, hvordan man går i skole"

Ved et tilfælde opdagede Martin, at han kunne tage et 1-årigt adgangskursus, som gav adgang til ingeniørdrømmen:

"Nu kunne man pludselig sidde indenfor med en kop kaffe og lære noget. Det var faktisk vildt fedt, og der var et fantastisk sammenhold og virkelig gode lærere. Det var først, da jeg startede på adgangskurset, jeg fandt ud af, hvordan man faktisk går i skole. Og jeg fandt ud af, at jeg faktisk var god. At jeg kunne følge med," fortæller han.

LÆS OGSÅ: Han bygger satellitter: Når drengedrømmen bliver til virkelighed

Da Martin startede på ingeniørstudiet til informations- og kommunikationsteknologi (IKT-ingeniør) på Aarhus Universitet, fandt han meget hurtigt ud af, at han ikke behøvede bekymre sig om fremtidige jobs: De skulle nok komme:

"På Ingeniørhøjskolen er der masser af arrangementer og karrieredage, hvor man kan møde en hulens masse virksomheder, som bare rigtig gerne vil snakke med dig, også selvom du er helt nystartet, og der går 3,5 år, inden du er færdig. Så faktisk allerede før vi var startet på studiet følte man, at der var meget at vælge imellem, og at der var rift om os. Det var rart at se, at virksomhederne var til stede, og at de var ivrige efter at tale med os. Det gav ro på studiet," siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Martin arbejder i dag hos Systematic i Aarhus, hvor han udvikler it til Forsvaret. Foto: Melissa Yildirim.

Ingen uden job

Martin var i ingeniørpraktik i it-virksomheden Systematic i et halvt år. Da han tog afsked med Danmark for at rejse et semester til New Zealand, aftalte han med sin projektleder fra Systematic, at han skulle komme tilbage og arbejde for dem, når han kom retur til Danmark.

Da Martin vendte tilbage ved juletid 2016 efter et halvt års eventyr i New Zealand, mødtes han med René Balle Jensen. Martin startede med studiejobbet kort tid efter, og der gik ikke længe, før René trak Martin til side og spurgte, om han ikke bare ville blive på fuld tid, når nu han havde afleveret sit bachelorprojekt og var færdig som ingeniør i juli 2017.

Martin arbejder i dag hos Systematic, hvor han udvikler it-løsninger til Forsvaret. Og han var garanteret arbejde, længe inden han var uddannet IKT-ingeniør. Men hans historie er langt fra unik. Størstedelen af hans medstuderende var faktisk i samme situation, og ikke én stod uden job, da sommeren gik på hæld. 


Læs mere om uddannelsen:

AU Engineering