Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Aarhus får nyt studentervæksthus og innovationsmiljø på Navitas. Det er Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og INCUBA, der står bag.

20.08.2014 | Uddannelse

15 mio. kroner til nyt start-up factory i innovationsmiljø på Navitas

I september åbner et nyt start-up factory på Navitas. Med en bevilling på 15 mio. kroner får Aarhus nu et spritnyt og visionært innovationsmiljø med en stærk tematisk tilknytning til cleantech-branchen.

30 12-taller står der på det eksamensbevis, Lise Kjær Andersen kan vise frem som nyuddannet civilingeniør. Her ses hun ved sin nye arbejdsplads. Hun er ansat ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, hvor hun skal forske i lodretstående betonkonstruktioner som for eksempel de søjler, der ses i baggrunden af billedet. (Foto: Lars Kruse, AU)

20.08.2014 | Medarbejdere

Civilingeniør bag imponerende studiepræstation

Det er et højst udsædvanligt eksamensbevis, som fredag bliver overrakt til en nyuddannet civilingeniør ved Aarhus Universitet. I samtlige eksamener fra første til sidste semester har Lise Kjær Andersen leveret faglige toppræstationer til karakteren 12.

Ingeniørstuderende får som led i sommerskolen et kursus i ultralydsscanning. (Foto: Annemette Skovbo Rasmussen)

20.08.2014 | Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Studerende vil lave ny ultralydsteknologi

Ni ingeniørstuderende og en enkelt medicinstuderende mødes i disse uger på sommerskole for at styrke deres samarbejde og sammen udvikle ny teknologi indenfor ultralydsscanning

Aarhus Kommune, Region Midt og Aarhus Universitetshospital lånte Aarhus Universitets samlede forskertrop inden for ingeniørvidenskab i to døgn. Resultatet blev en række nye produktidéer til forbedring af den nuværende rehabiliteringsindsats. På billedet ses tre af forskerne bag idéen til et dockingsystem til kørestole, der løb med årets førsteplads.  Fra venstre: ph.d.-studerende, Simon Lind Kappel, lektor Lars Ditlev Mørck Ottosen og adjunkt og ph.d.-studerende Annette Beedholm Rasmussen.

14.08.2014 | Institut for Ingeniørvidenskab

Forskerkonkurrence gav boost til velfærdsinnovation

Intet mindre end otte færdige innovationskoncepter ligger klar til den østjyske sundheds- og plejesektor efter Aarhus Universitets årlige forskerkonkurrence for ingeniører.

Børn med brækkede ben. Ældre efter hospitalsindlæggelse. Mennesker, der har pådraget sig en hjerneskade. De har det til fælles, at deres helbred og livskvalitet blandt andet afhænger af den rehabiliteringsindsats, de får tilbudt af samfundet.  Men kan man gøre det lidt bedre? 70 forskere inden for ingeniør- og lægevidenskab puljer i næste uge, deres viden, tankekraft og kreativitet i et 48 timer langt innovationsforløb. (Foto: Colourbox)

07.08.2014 | Offentligheden / Pressen

Forskere skal nytænke rehabilitering

70 forskere fra Aarhus Universitet skal i et intensivt innovationsforløb på bare to døgn komme med bud på nye løsninger, der kan være med til at forbedre rehabiliteringen af børn, ældre og hjerneskadede.

På billedet ses fra venstre Tommy Kragh Bechsgaard, ph.d-studerende, Institut for Ingeniørvidenskab, Peter Johansen, lektor, Institut for Ingeniørvidenskab samt Simon Heide-Jørgensen og Jonas Taborsky – begge ingeniørstuderende fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.
Ingeniørstuderende bruger avancerede kameraer til at måle flow og kræfter i hjertet med en hidtil uset præcision. På billedet ses en af de indledende forsøgsopstillinger fra det nyetablerede Cardiovascular Experimental Laboratory (CAVE lab) på Aarhus Universitet. (Foto: Peter Johansen)

05.08.2014 | Sundhed og sygdom

Studerende i spotlys på international forskerkongres

Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet står bag en ny metode til at måle kræfter og flow i hjertet. Deres opfindelse er kommet i spotlyset blandt førende forskere og medicinere på den internationale verdenskongres for biomekanik.