Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Professor og institutleder ved Institut for Datalogi, Kaj Grønbæk (tv), og professor Peter Gorm Larsen ved Institut for Ingeniørvidenskab (th). Foto: AU Foto.

30.03.2020 | AU Engineering, Institut for Elektro- og computerteknologi

265 mio. skal løse fremtidens udfordringer for dansk industri

Med mere end en kvart milliard som fundament og i tæt samarbejde med mere end 50 industrielle partnere, samler danske forskere og eksperter sig nu i udviklingsprojektet MADE FAST, der har til formål at gøre dansk produktion mere effektiv, fleksibel og bæredygtig.

Via et on-board kamera kan Robotti selv finde ud af, om en given plante er ukrudt eller afgrøde og på den måde iværksætte en mekanisk bekæmpelse udelukkende af ukrudtet. Foto: AGROINTELLI.

27.03.2020 | AU Engineering, Institut for Elektro- og computerteknologi

Avanceret robot-intelligens skal gøre landbruget mere bæredygtigt

Et internationalt team bestående af fem universiteter og tre førende industrivirksomheder vil transformere sundheds-, fødevare- og landbrugsteknologi via ny open-source ’allround’ kunstig intelligens til brug i moderne og fremtidige robotter.

"Det er tilsyneladende en helt unik mikrobiel kultur, som har udviklet sig i fordøjelsessystemet på pandaerne," siger lektor Alberto Scoma, Institut for Ingeniørvidenskab. Foto: Colourbox.

24.03.2020 | AU Engineering, Institut for Bioteknologi og kemiteknologi

Panda-pølser, myrer og dræbersnegle kan være nøglen til fremtidens grønne brændstof

Et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet vil gøre brug af millioner af års evolution for at udvikle bæredygtige biobrændsler. Løsningen ligger blandt andet i fordøjelsessystemet på pandaer.

Over de seneste par år har Aliakbar Kamari udviklet et digitalt BIM-baseret bæredygtighedsværktøj, PARADIS, som udkommer som freeware senere i år. Foto: Melissay Yildirim, AU Foto.

23.03.2020 | AU Engineering, Institut for Byggeri og bygningsdesign

Paradis og det moderne byggeri

Aliakbar Kamari er ny adjunkt på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Med ph.d.-grader inden for både arkitektur og ingeniørvidenskab og med sit nyudviklede BIM-baserede værktøj bliver han en vigtig figur i universitetets forskningsgruppe for tektonisk design.

Lars Ditlev Mørck Ottosen bliver konstitueret institutleder for Institut for Ingeniørvidenskab 1. maj 2020. Foto: Søren Kjeldgaard

15.03.2020 | Institut for Ingeniørvidenskab

Thomas Toftegaard stopper som institutleder på Institut for Ingeniørvidenskab

Lars Ditlev Mørck Ottosen bliver konstitueret som institutleder 1. maj, når Thomas Toftegaard fratræder.

Opmåling og dokumentation af grusgrave, kalkbrud, klintevægge og andre lignende naturlige og menneskeskabte formationer foretages i dag af oftest droner, der affotograferer det pågældende område. Ny forskning gør dronepiloten overflødig. (OBS: Den vertikale stang ovenpå dronen bærer en vindmåler, der er benyttet til tests, og som ikke er en del af det endelige udstyr) Foto: Erdal Kayacan.

09.03.2020 | AU Engineering, Institut for Elektro- og computerteknologi

Nu kan droner scanne terræn og udgravninger helt selv

Dronepiloter kan blive overflødige i fremtiden. Nu har ny forskning fra Aarhus Universitet ladet kunstig intelligens overtage styringen af droner, der kan scanne og opmåle terræn.

Projektet ledes af professor Anders Bentien (billedet) på Aarhus Universitet. Partnere i projektet er DTU Energy og Korea Institute of Science and Technology samt virksomhederne VisBlue og Danish Power Systems, som producerer henholdsvis flow batterier og membraner til stakke. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

05.03.2020 | AU Engineering, Institut for Bioteknologi og kemiteknologi

Højeffektive batterier skal sikre energi, når den vedvarende ikke kan følge med

Et nyt forskningsprojekt ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, vil udvikle højeffektive, men billige centrale komponenter i såkaldte flowbatterier. Målet er at skabe disruption inden for stationære batterier, som er nødvendige for overgangen til et grønt energisystem.

I stedet for at tage nye landbrugsarealer i brug til dyrkning af bomuld, fælde træer til fremstilling af viskose eller bruge endnu flere fossile brændsler til polyester skal vi i langt højere grad til at udnytte de bjerge af tekstilaffald, vi i dag deponerer eller afbrænder. Tre diplomingeniørstuderende har udviklet en teknologi, der gør det muligt. På billedet ses en Ditte Højland, som er en af grundlæggerne af virksomheden Textile Change (Foto: Ida Marie Jensen)

02.03.2020 | AU Engineering, Institut for Bioteknologi og kemiteknologi

Startup vil forvandle affald til nyt tøj

Tre studerende har udviklet en metode, der gør det muligt at opløse fibre fra blandt andet bomuld og viskose i vores tøj. Nu vil de kommercialisere teknologien og dermed bane vej for en langt højere grad af genanvendelse i tekstilindustrien.

"Det ser dermed ud til, at den menneskelignende hæl-til-tå måde at gå på udviklede sig allerede for 3,5 mio. år siden, fordi TTA udviklede sig på det tidspunkt. Og det er i øvrigt i overensstemmelse med de bevarede fodtryk, der er fundet i dele af Etiopien fra den tidsalder," siger adjunkt Marcelo Dias fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Foto: M. Venkadesan, Yale University.

29.02.2020 | AU Engineering, Institut for Mekanik

Hidtil overset del af menneskefoden er nøglen til dens udvikling og funktion

En ny opdagelse vender hele vores hidtidige opfattelse af menneskefodens funktion og evolution på hovedet. Opdagelsen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

”Der sker meget på ingeniørområdet i Aarhus. Vi er ved at opbygge et ingeniørsetup her, som kan konkurrere med de bedste i Europa. Og øre-EEG er et af de domæner, hvor vi i samarbejde med den virkelige verden viser, at vi kan føre an," lød det fra institutleder Thomas S. Toftegaard til åbningen af universitetets nye center for øre-EEG. Foto: Jesper Bruun
Øre-EEG-metoden åbner op for helt nye muligheder for at måle hjerneaktivitet, og håbet er bl.a., at det kan bringe os et skridt videre i forståelsen af den menneskelige hjerne. Foto: Jesper Bruun

28.02.2020 | Institut for Ingeniørvidenskab

Center for øre-EEG officielt åbnet

Der var fulde huse, da verdens første center for øre-EEG blev indviet på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, fredag d. 28. februar.

Institut for Ingeniørvidenskabs nye profilmagasin Profile 2020 er nu på gaden.

28.02.2020 | Institut for Ingeniørvidenskab

Nyt magasin om ingeniørforskning på Aarhus Universitet

Interesserer du dig for den grønne omstilling, bæredygtige teknologier og løsninger på samfundets store problemer, så læs med i Institut for Ingeniørvidenskabs Profile 2020, som er ude nu.

Droner kan måske erstatte gartnere og landmænd i fremtidens højteknologiske etage-landbrug. En gruppe diplomingeniørstuderende har bygget en drone, der kan "passe" planterne (Foto: NextFood)

24.02.2020 | AU Engineering, Institut for Mekanik

Ny drone passer planter perfekt

En gruppe ingeniørstuderende har bygget en specialdesignet drone, der kan døgnovervåge indendørs afgrøder med meget stor præcision. Opfindelsen rykker fremtidens vertikale landbrug uden jord og sollys et skridt nærmere.

Den første tredimensionelle struktur af IgE antistoffet, som udløser allergiske reaktioner. Til venstre ses de eksperimentelle data opnået ved hjælp af elektromikroskopi, som førte til den tredimensionelle struktur af IgE. Til højre de tilsvarende eksperimentelle data samt strukturen af IgE bundet til en del af lægemiddel kandidaten Ligelizumab. Illustration: Rasmus K Jensen

24.02.2020 | AU Engineering, Institut for Bioteknologi og kemiteknologi

Forskningsgennembrud åbner døren til en helt ny forståelse af det, der udløser allergiske reaktioner

Et internationalt forskerteam har for første gang nogensinde beskrevet den overordnede struktur af et IgE-antistof, som er nøglemolekylet i allergiske sygdomme. Gennembruddet, som er foretaget via elektronmikroskopi, giver vigtig indsigt i allergiske reaktioners grundlæggende mekanismer og kan bane vejen for mere effektiv allergimedicin.…

"Der er næppe et bedre sted end Danmark at forske i trækonstruktioner, fordi der sker så meget på området lige nu her i regionen. Det er her, vi kan hjælpe med at gøre en forskel i bygnings- og byggesektoren, som i øjeblikket er ansvarlig for mere end en tredjedel af de globale CO2-emissioner," siger adjunkt Markus Hudert. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.

21.02.2020 | AU Engineering, Institut for Byggeri og bygningsdesign

Nye måder at bygge med træ

Markus Hudert er ny adjunkt på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Med sin baggrund i arkitektur og forskning i trækonstruktioner tilfører han ny viden til området for tektonisk design, som er et vigtigt forskningsområde på universitetet.

Skovene omkring Aarhus, her Riis Skov ved Aarhus C, er omdrejningspunktet for de ingeniørstuderende i deres jagt på helt nye antibiotikaproducerende bakterier. Februar gik det løs med indsamlingen af de første jordprøver, men inden længe vender de studerende tilbage til skovene for at indsamle endnu flere, som forhåbentlig kan være med til at løse verdens store problemer med antibiotikaresistens. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.

20.02.2020 | AU Engineering, Institut for Bioteknologi og kemiteknologi

Aarhus-studerende med i verdensomspændende jagt på ny antibiotika

Aarhus Universitet har som det første danske universitet sluttet sig til det globale crowdsourcing-initiativ Tiny Earth, der med hjælp fra undervisere og tusindvis af studerende verden over forsøger at bekæmpe antibiotika-resistens.

Viser resultater 46 til 60 ud af 495

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste