Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Drone spotter vildt på markerne

Antallet af påkørte dyr på landbrugsarealer skal nedbringes ved hjælp af droner, kameraer og algoritmer. Forskere ved Aarhus Universitet står bag et projekt med store perspektiver for både dyr og landmænd.

17.06.2013 | Søren Tobberup Hansen

Drone

Her til morgen foretog forskere fra Aarhus Universitet en testflyvning med en drone over Nørreådalen ved Viborg. De vil udvikle en ny metode til at overvåge vildt og løse udfordringen med de mange påkørsler af dyr på landbrugets marker hvert år. (Foto: Rasmus Nyholm Jørgensen, AU)

Her ses dronen, der med sine varmefølsomme kameraer, kan spotte vildt fra luften. (Foto: Rasmus Nyholm Jørgesen, AU)

Når dronen har fundet et dyr, sender den GPS-koordinatorne tilbage til forskerne. Her ses forskernes testkanin.(FOto: Rasmus Nyholm Jørgensen, AU)

Tusindvis af rådyr, harer og fasaner dør årligt på landbrugets marker under høsten med store landbrugsmaskiner. Det er især i sommerperioden, at påkørslerne finder sted, når dyrevildtet vandrer fra deres fødesteder til skovbrynet. Men problemet kan reduceres kraftigt ved hjælp droner med varmefølsomt kamera. Det viser de første resultater fra et projekt ved Aarhus Universitet, der skal afdække mulighederne for at overvåge råvildt i Nørreådalen ved Viborg.

Spotter dyr med stor præcision
Sammen med to firmaer har forskerne foretaget de første overflyvninger af landbrugsarealer med en drone, der har påmonteret et varmefølsomt kamera. Ved en af overflyvningerne lykkedes det dronen at finde frem til to rålam på blot få hektar.

Perspektiverne ved anvendelse af droner til overvågning af vildt er store, forklarer projektets ankerperson, seniorforsker Rasmus Nyholm Jørgensen:

”I fremtiden kan vi give landmanden en løsning, hvor han med stor sikkerhed kan få besked fra en drone om, hvor der på en mark er dyr. Problemet i dag er, at vildtet som regel vil trykke sig mod jorden, når en landbrugsmaskine nærmer sig. Derfor er det ekstremt svært at opdage dyret og afværge en påkørsel. Selv for en jæger med en trænet hund er det en næsten uoverkommelig opgave."

Han påpeger desuden et andet problem med påkørslerne, der handler om fødevarekvalitet. Vildtet kan nemlig være inficeret med bakterier, og det indebærer en risiko for, at høstudbyttet kan give bakterielle forgiftninger hos dem, der skal spise det.

Der findes flere eksempler på, at bakterier i fodergræs har slået hele kvægbesætninger ihjel.

Påkørsler giver psykisk belastning
En anden af de mulige negative konsekvenser ved de mange påkørsler er, at det ofte vil være en meget ubehagelig oplevelse for føreren af landbrugsmaskinen.

”Dyrene bliver påkørt af store landbrugsmaskiner, der måske føres af en 18-årig ung mand, som efterfølgende er nødt til at gå ud for at slå dyret ihjel. Det kan ikke undgå at påvirke psykisk, siger ph.d.-studerende Kim Arild Steen.

Forskerne ved Aarhus Universitet har de seneste år arbejdet med at finde løsninger til at minimere antallet af dyr, der bliver påkørt på markerne af landbrugsmaskiner. Med den seneste inddragelse af droner er der nu gode muligheder for at komme tættere på en optimal løsning, som kan afhjælpe på problemerne med de mange påkørte dyr.

”Fordelen ved at anvende droner er, at en overvågning i fremtiden kan komme til at foregå meget hurtigt. Vi kan allerede nu overvåge store arealer på ganske kort tid,” forklarer Rasmus Nyholm Jørgensen.

Kameraer registrerer kropsvarme
Selv om forskerne har taget store skridt mod en velegnet løsning, så erkender Rasmus Nyholm Jørgensen, at der er et stykke vej til et salgsklar produkt.

”Vi har udviklet algoritmer, der er i stand til at detektere tilstedeværelsen af dyr i billeder fra det varmefølsomme kamera. Men på dette relativt tidlige udviklingsstadie har vi udfordringer med at skelne mellem genstande på markerne, der er blevet opvarmet af solen og dyr, der udleder varme. Målet er, at vi får udviklet et system, der selv er i stand til at skelne mellem dyr og andre objekter, forklarer han.

Rasmus Nyholm Jørgensen håber på, at projektet kan bidrage til at få viden, der kan munde ud i en brugbar løsning, der i sidste ende kan minimere antallet af påkørte dyr på landbrugets arealer.

”Mange landmænd er trætte af situationen og vil rigtig gerne komme problemet til livs. Løsningen vil vi rigtig gerne være med til at finde, og det tror vi også på, at vi kan levere,” siger Rasmus Nyholm Jørgensen.

Foruden forskere ved Aarhus Universitet indgår dronefirmaet Sky-Watch og rådgivningsfirmaet Natur og Landbrug, der arbejder med engarealer og naturplaner i projektet.

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Rasmus Nyholm Jørgensen, Institut for Ingeniørvidenskab, mobil: 2162 8277, e-mail: rasmus.jorgensen@agrsci.dk

Ph.d.-studerende Kim Arild Steen, Institut for Ingeniørvidenskab, telefon: 8715 7527, mobil: 2425 3988, e-mail: kas@iha.dk

DISCOVERY CHANNEL har været på besøg på Aarhus Universitet for at filme dronen i funktion. Her kan du læse en reportage og se indslaget.

Forskning, Offentligheden / Pressen, Institut for Ingeniørvidenskab