Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ingeniører baner vej for mere bæredygtig medicin

Med et avanceret statistisk værktøj kan ingeniører finde frem til nye kemikalier, der kan erstatte problematiske stoffer i den farmaceutiske industri. De har netop gennemført de første videnskabelige studier med blodtryksmedicin, og resultaterne er lovende.

08.09.2020 | Kim Harel

Ingeniører vil bruge et statistisk værktøj til at reducere brugen af giftige kemikalier i medicinalindustrien. Målet er at finde frem til alternative kemiske forbindelser med en bæredygtig profil. På billedet ses Steffen Gralert Sveegaard fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. (Foto: Lars Kruse)

Steffen Gralert Sveegaard har gennemført de første videnskabelige forsøg med fremstilling af bæredygtig blodtryksmedicin i en pilotreaktor på Ingeniørhøjskolen Aarhus Univeristet. (Foto: Lars Kruse)

Kemiingeniører fra Aarhus Universitet har måske knækket koden til, hvordan man kan reducere medicinalindustriens forbrug af giftige kemikalier og dermed sætte skub i en langt mere bæredygtig produktion.

De har netop gennemført det første videnskabelige studie med blodtryksmedicin, hvor det er lykkedes dem at udpege specifikke kemiske forbindelser, der kan erstatte de kendte opløsningsmidler, industrien bruger i dag. 

“På verdensplan forbruger vi enorme mængder af blodtryksregulerende medicin, og hvis vi kan gøre den kemiske produktion grøn, så er det et meget stort skridt i en bæredygtig retning. Vi har blot eksperimenteret med en enkelt medicintype i laboratoriet, så det siger sig selv, at potentialet er enormt," siger Steffen Gralert Sveegaard, adjunkt, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. 

Slut med "trial-and-error"

Steffen Gralert Sveegaard står bag arbejdet med den algoritme, der nu gør det muligt at finde sundere og mere miljøvenlige kemiske produktionsmetoder i medicinalindustrien.

Han forventer, at de seneste videnskabelige resultater kan bane vej for en helt ny tilgang til udvikling af bæredygtige lægemidler. 

“Det tager i dag mange år og koster store summer af penge at udvikle nye lægemidler, fordi man simpelt hen er nødt til at prøve sig frem. Hvad sker der, når man skifter et opløsningsmiddel ud med et andet? Hvordan påvirker det for eksempel reaktionstiden, reaktionsevnen og det endelige produkt? Og har det indflydelse på fremstillingsprocessen - for eksempel på koncentrationen og temperaturreguleringen?" siger han. 

Der findes hundredvis af egnede kemikalier til hvert syntesetrin i fremstillingen af medicin, så det er et stort arbejde at prøve sig frem til nye opskrifter. Ofte er det ikke noget, medicinalvirksomhederne har tid til, fordi de hele tiden er i et kapløb med tiden, før patenterne udløber, forklarer Steffen Gralert Sveegaard:

"I dag har virksomheder i den farmaceutiske industri et stærkt incitament til at benytte kendt kemi, de ved virker, men som ikke nødvendigvis er bæredygtig. Det vil vi gerne være med til at forandre,” siger han.

Han understreger, at der stadig vil gå et stykke tid, før det statistiske værktøj er klar til brug udenfor universiteternes laboratorier i industriens innovationsarbejde. 

Meget mere grøn medicin på vej

Med det statistiske værktøj kan ingeniørerne altså gøre det betydeligt nemmere at fremstille bæredygtig medicin. På sigt kan det ikke blot reducere den farmaceutiske industris miljøbelastning og mængderne af giftigt affald, men også skabe bedre arbejdsvilkår for de mange ansatte på medicinfabrikker over hele verden. 

“Organiske opløsningsmidler er ofte giftige for miljøet og for de mennesker, der arbejder med dem. Samtidig har medicinalvirksomhederne en stor udgift forbundet med affaldshåndtering, så det er i alles interesse, hvis vi kan begynde at udfase de værste kemikalier og erstatte dem med mildere, miljøvenlige og gerne genanvendelige råvarer,” siger Steffen Gralert Sveegaard.

Det statistiske værktøj kan blandt andet også screene for kemikalier, der kan give en højere energieffektivitet i fremstillingsprocessen eller er nedbrydelige i naturen. 

KONTAKT

Steffen Gralert Sveegaard, adjunkt

AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi