Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ingeniører bryder den sociale arv

Danske børn skal se på forældrenes uddannelse og indkomst, hvis de vil vide, hvordan det kommer til at gå dem i fremtiden. Men for ingeniører er det anderledes. De skiller sig markant ud fra øvrige erhvervsgrupper som sociale mønsterbrydere. Også ti år efter endt uddannelse.

31.10.2012 | Kim Harel

Flertallet af ingeniørstuderende ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet kommer fra ikke-boglige hjem. Men klarer de studierne lige så godt som deres kammerater, hvis forældre har en lang videregående uddannelse? Og kommer de til at tjene det samme på arbejdsmarkedet?

Ingeniører får længere uddannelse og langt højere indkomst end deres forældre - faktisk i så stort omfang, at man kan tale om et historisk, socialt mønsterbrud i Danmark.

Social baggrund er uden betydning
Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet har undersøgt sammenhængen mellem de studerendes forældrebaggrund, og hvor godt de klarer sig undervejs i studiet samt på arbejdsmarkedet ti år efter endt uddannelse.

Og resultatet er iøjnefaldende, mener Conni Simonsen, direktør, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet:

”Vi kan se, at de studerende, som kommer fra ikke-boglige hjem klarer sig mindst lige så godt som studerende, der har akademikerforældre. Det er den enkeltes talent, der betyder noget for den succes, han eller hun opnår undervejs i studiet og i arbejdslivet.”

På Ingeniørhøjskolens uddannelser kommer mere end en tredjedel af de studerende fra hjem, hvor forældrene har andre meritter end et eksamensbevis fra en videregående uddannelse.

Kun cirka ti procent af de studerende har forældre med en kandidatgrad.

Fortsætter mønsterbruddet efter uddannelse?
Flere uddannelsesinstitutioner er begyndt at interessere sig for deres evne til at rekruttere studerende med forskellige sociale baggrunde.

Men er der forskel på, hvor godt studerende fra forskellige samfundslag klarer sig under uddannelse, hvilken type af job de får, og hvor meget de kommer til at tjene?

Det er en viden, der er afgørende for, at man kan tale om mønsterbrud, mener Conni Simonsen:

”Det er ikke i sig selv interessant, at vi tiltrækker mange studerende fra ikke-boglige hjem. Det interessante er, om de bærer mønsterbruddet med sig ud på arbejdsmarkedet og på den måde bidrager til at skabe social mobilitet i samfundet.”

Tjener lige meget ti år efter
Ingeniørhøjskolens undersøgelse viser, at de studerende, som har forældre uden uddannelse og med lav indkomst, klarer sig lige så godt, som de ingeniører, der har forældre med høj indkomst og lang uddannelse.

Efter ti år holder mønsterbruddet stadig, og der er hverken forskel på jobfunktion eller lønindkomst for ingeniørerne.

”Smedens søn arbejder på samme vidensniveau, som lægens datter og tjener lige så meget,” siger Conni Simonsen.  
 
Ingeniører har nogle af de højeste disponible livsindkomster i Danmark.


BAGRUNDSOPLYSNINGER

Ingeniørhøjskolen har gennemført en analyse af sammenhængen mellem social baggrund, studieadfærd, indkomst og vidensindhold i jobbet for ingeniører.

Undersøgelsen viser: 


» at social baggrund ikke har indflydelse på, hvor godt  ingeniørstuderende klarer sig i deres uddannelsesforløb (karakter på bachelorprojekt og studietid).

» at social bagrund ikke har indflydelse på, hvordan færdige ingeniører klarer sig på arbejdsmarkedet. Det gælder både for variable som videnindhold i job og årlig indkomst.
 

Uddannelse, Studerende, Institut for Ingeniørvidenskab