Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ingeniører skal bane vej for bedre kræftbehandling

Mens hele Danmark i disse dage samler ind til Kræftens Bekæmpelse, arbejder forskere på højtryk i laboratorierne. De har netop fået en stor forskningsbevilling og tre år til at udvikle ny teknologi, der kan gøre det muligt at diagnosticere kræft med en simpel blodprøve.

26.10.2012 | Kim Harel

En simpel blodprøve - og lægerne kan fortælle patienten, om hun har kræft, hvilken type det er, og hvordan hun mest optimalt skal behandles. Det er et scenarie, forskere fra Aarhus Universitet skal gøre til virkelighed i løbet af de næste tre år.

Forskere fra Aarhus Universitet sætter nu gang i et højteknologisk projekt med ambitionen om at udvikle en såkaldt fluidchip, der skal gøre det muligt at isolere kræftceller fra raske celler i en blodprøve. Lykkes det, vil det være et gennembrud for diagnosticering og behandling af kræft.

En blodprøve fra en kræftpatient indeholder mange millioner af raske celler og kun ganske få kræftceller. Er det muligt at fange disse syge celler, isolere dem og tage dem ud i laboratoriet, så man kan undersøge hvilken behandling, der skal til for at tilintetgøre dem?

Chip skal fange kræftceller
Det tegner lovende, svarer forskere fra Aarhus Universitet, som er blandt verdens førende specialister i udvikling af kunstige antistoffer til kræftforskning. De forventer i løbet af tre år at have en ny metode klar, der på sigt kan danne grundlag for en langt mere differentieret behandling af kræftpatienter, end vi kender i dag.

- Vi er i gang med at udvikle en chip, der kan binde kræftceller på overfladen, så vi kan komme til at studere dem på nært hold i laboratoriet. På den måde vil en enkelt blodprøve kunne give lægerne information om kræfttype og sygdomsstadie og dermed mulighed for at skræddersy en optimal behandling til den enkelte patient, siger Peter Kristensen, lektor ved Aarhus Universitet

Chippen indeholder en kanal med væske, hvor patientens blod sprøjtes igennem. På indersiden af kanalen har den nogle særlige antistoffer, som kan fange kræftcellerne fra prøven.

Kan forhindre metastaser
Forskernes udfordring er nu at skabe den mest optimale væskestrøm gennem chippen og udvikle nye antistoffer, der er optimeret til at binde de såkaldte kræftstamceller.

Problemet med kræftstamceller  er, at de deler sig langsomt og derfor er svære at slå ihjel med kemoterapi og strålebehandling, som især rammer celler, der deler sig hurtigt. De er derfor lumske og kan cirkulere rundt i blodbanen for på et tidspunkt at sætte sig som metastaser et eller flere steder i kroppen.

- Ved at isolere kræftstamceller fra en blodprøve og undersøge dem i laboratoriet, får vi meget bedre mulighed for at se, hvordan vi kan komme dem til livs og dermed helbrede patienten. Det er en milepæl i kræftforskningen, siger Peter Kristensen.

Milepæl for kræftdiagnostik
I dag diagnosticeres kræft som regel med en vævsprøve fra en tumor. Behandlingen vil typisk bestå af operation og kemoterapi.

I fremtiden kan denne praksis komme til at se meget anderledes ud. For hvis forskerne lykkes med deres projekt, vil lægerne kunne behandle patienter langt mere effektivt og præcist og på et tidligt stadium i sygdomsforløbet, forklarer Peter Kristensen:

- Med den nye teknologi vil det blive muligt at diagnosticere kræft med en simpel blodprøve. Lægerne vil rutinemæssigt blive i stand til at karakterisere de syge celler, designe en optimal behandling og følge patientens gavn af denne. Desuden kan man langt nemmere undgå overflødig terapi.

I dag tilbyder læger i mange tilfælde patienter kemoterapi efter kræftoperation for at være på den sikre side i forhold til at undgå metastasedannelse.

Første prototype klar om tre år
Forskerne forventer at have en færdig prototype på en fluidchip, der kan selektere de farlige kræftstamceller fra blodprøver, inden for projektperioden på tre år.

Der vil dog gå længere tid, før patienter kan få glæde af teknologien. Den skal først optimeres til forskellige kræfttyper og gøres billigere at fremstille.


BAGGRUNDSOPLYSNINGER
Projektet er finansieret af Det frie Forskningsråd – Teknologi og Produktion med i alt 5 mio. kr.

I 2011 offentliggjorde forskerne en ny metode til selektion af kunstige antistoffer rettet mod kræftceller i tidsskriftet Nature Protocols.

Det nye forskningsprojekt omkring udviklingen af en fluidchip, der på sigt skal kunne anvendes til screening af blod i daglig praksis på onkologiske afdelinger, bygger oven på de eksisterende forskningsresultater.

Aarhus Universitet har tilknyttet en række samarbejdspartnere til projektet, som blandt andet omfatter Cambridge University, DTU,  Bisbebjerg Hospital og Rigshospitalet.

KONTAKT
Peter Kristensen, Institut for Ingeniørvidenskab: 20369097

 

 

 

Forskning, Offentligheden / Pressen, Institut for Ingeniørvidenskab