Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nye antistoffer til kræftbehandling

Ud af et bibliotek med milliarder af kunstige antistoffer har forskere identificeret 10, der måske kan forhindre kræftsvulster i at vokse.

19.12.2014 | Kim Harel

Efter hundredvis af timer i laboratoriet - og ved hjælp af en avanceret biologisk teknologi - er det lykkedes en forskergruppe at identificere 10 nye antistoffer, der kan sætte kræft i dvale. De virker ved at blokere for svulstens forsyning af ilt og næring gennem blodbanen. På billedet ses Peter Kristensen (i midten) sammen med kollegerne Edzard Spillner og Luis Álvarez-Vallina, der også er lektorer på Institut for Ingeniørvidenskab. (Foto: Anders Trærup, AU)

På de to laboratoriefotos ses de antistoffer, der binder sig til blodkarcellerne og forhindrer dem i at danne nye forsyningsveje ind til cancercellerne. (Foto: Peter Kristensen)

Et forskerhold fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet har udviklet 10 nye antistoffer, der muligvis kan anvendes i kampen mod kræft. De virker ved at hæmme kroppens blodkardannelse ind imod kræftknuden, som dermed bliver afskåret fra forsyning af ilt og næringsstoffer.

Forskerne har indtil videre testet antistofferne på mus, og i laboratoriet er det lykkedes dem at bruge disse til at stoppe udviklingen af kræftknuderne.

”De antistoffer, vi har fundet, forhindrer en kræftsvulst i at vokse. Det ser ud til at virke perfekt i laboratoriet, og derfor har det selvfølgelig et uhyre interessant terapeutisk potentiale, som vi vil udforske nærmere. Vi er dog endnu ret tidligt i forsøgsstadiet,” siger Peter Kristensen.

Han er lektor på Institut for Ingeniørvidenskab - og hovedarkitekten bag de nye antistoffer. Han understreger, at resultaterne er foreløbige. 

Særlige antistoffer kan kvæle kræft

Antistofferne ophæver virkningen af de signalstoffer fra kræften, der får blodkar til at forny sig og sætter dermed en stopper for blodforsyningen til svulsten.

En kræfttumor, der ikke får ilt og næring, går i dvale og bliver ufarlig. Får den derimod tilført forsyninger fra blodbanen, vil den vokse og sprede sig, og det er denne livsfarlige proces, forskerne nu ser ud til at kunne forhindre.

Der findes i forvejen et lille antal terapeutiske antistoffer, hvoraf nogle har samme effekt som de antistoffer, forskerne fra Aarhus Universitet har udviklet. De eksisterende antistoffer er dog ekstremt kostbare at producere, siger Peter Kristensen:

”Vi kan se, at de antistoffer, vi har udpeget, ser ud til at virke bedre, fordi de rammer nogle andre og måske kraftigere signalmolekyler fra kræftcellerne.”

Efterspørgslen på terapeutiske antistoffer til kræft er støt stigende. Alene i 2013 blev der på verdensplan solgt for mere end 340 milliarder kroner.

Ny teknologi sætter skub i cancerforskning

I sig selv er det ingen stor forskningsmæssig bedrift at etablere et omfattende bibliotek af kunstige antistoffer. Det vanskelige er at udpege de få, der er virker, og det er noget, som forskerne ved Aarhus Universitet er specialister i.

”Vi har et stort bibliotek af antistoffer, som kan supplere kroppens egen sygdomsbekæmpelse. Den store ingeniørmæssige udfordring er at identificere dem, der virker. Det er helt afgørende for, at vi kan forstå sygdomsmekanismerne bedre og måske udvikle nye terapiformer til kræft,” siger Peter Kristensen.

Forskerne har analyseret antistoffernes evne til at hæmme blodkardannelsen ind imod kræftsvulsten. For blot få år siden ville det indebære et så omfattende laboratoriearbejde, at det næppe ville kunne realiseres. Men den teknologiske udvikling giver i dag helt nye muligheder for arbejdet i laboratoriet, og forskerne bruger en avanceret, biologisk metode, som de udviklede og offentliggjorde i Nature Protocols i 2011. Den gør dem i stand til at identificere og udtage netop de antistoffer, der har specifikke bindingsegenskaber i forhold til blodkarcellernes overfladeproteiner. 

I de kommende år skal forskerne arbejde på at få en dybere forståelse af de nye antistoffer.

”Vi er der, hvor vi har identificeret nogle antistoffer, der binder et eller andet, som får blodkarfornyelsen til at opføre sig anderledes. I de kommende år vil vi undersøge, hvordan de opfører sig i forskellige testsystemer og skabe os en indsigt, som på sigt kan være værdifuld, når man vil udvikle ny kræftmedicin,” siger Peter Kristensen. 

Kontakt

Peter Kristensen, lektor, Institut for Ingeniørvidenskab, Molecular Engineering 

Denne artikel er bragt i RØMER, Nyhedsbrevet om natur- og teknisk videnskab fra Aarhus Universitet.

Tilmeld dig her og modtag gratis nyheder otte gange om året

 

Institut for Ingeniørvidenskab, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere