Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Studerende skaffer ny viden om sjælden diabeteskomplikation

Charcotfod er en sjælden og meget alvorlig senkomplikation til diabetes, som i dag er vanskelig for lægerne at diagnosticere. Men nu tyder det på, at temperaturfordelingen ned igennem foden fra ankel til tå kan afsløre sygdommen på et tidligt stadie, hvor helingschancerne er bedst. Det er to ingeniørstuderende, der står bag de første opsigtsvækkende resultater.

11.02.2013 | Kim Harel

varmefordeling i fødder

De første undersøgelser tyder på, at varmefordelingen i fødder kan afsløre sygdommen charcot, som er en af de mest alvorlige senkomplikationer til diabetes.

Man ved endnu ikke præcis hvorfor, det sker. Knoglerne i foden smuldrer langsomt væk, og det udvikler sig til brud. Problemet er, at diabetespatienten ofte ikke opdager det, før det er for sent. For charcotfod hænger altid sammen med sygdommen neuropati, der på grund af lang tid med høje blodsukkerværdier giver skader på nerverne uden for det centrale nervesystem og medfører tab af følelsessans i fødderne.

”Fordi charcotfod følges med tab af følelsessans i fødderne, opdager de fleste patienter først komplikationen på et fremskredet stadie, hvor han eller hun ofte har gået rundt på en fod med adskillige brud i lang tid. Det er klart, at det gælder om at opdage tilstanden hurtigt, så man kan reducere bruddenes omfang og kompleksitet,” siger Maria Bæk Jørgensen, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.

Spotter sygdom før symptomer
Behandlingen af charcotfod består af hvile. Foden lægges i gips og skal undgå enhver form for belastning i mange måneder. Herefter skal den genoptrænes forsigtigt. Op imod hver tredje får tilbagefald og må starte behandlingsprocessen forfra. 

Men nu er to ingeniørstuderende kommet på sporet af en mulig metode, der kan spotte lidelsen i dens akutte fase, før patienterne mærker symptomerne.

”Det ser ud til, at man ved at beregne varmefordelingen i foden kan sige, om det er hensigtsmæssigt at belaste foden eller holde den i ro,” siger Maria Bæk Jørgensen.

Charcotfod forekommer hos cirka 0,3 procent af alle diabetikere og er altså en relativ sjælden senkomplikation. Alligevel er diabetes på verdensplan så udbredt, at mange millioner mennesker vil kunne få glæde af den nye viden.

Diagnosen stilles ofte for sent
De fleste patienter søger først læge, når de kan se på foden, at noget er helt galt. Lægen har imidlertid ikke optimale forudsætninger for at stille en sikker diagnose. Symptomerne kan nemt forveksles med dem, der forekommer i forbindelse med mere almindelige diabetiske senkomplikationer i foden som for eksempel årebetændelse, og det øger risikoen for fejlbehandling.

”Vi vil meget gerne blive bedre til at diagnosticere og overvåge charcotfoden kontinuerligt. Ikke bare ved kontrolbesøg på hospitalerne, men også på daglig basis i patienternes hjem. Tilstanden kan blusse op fra dag til dag, så det vil være en overordentlig stor hjælp i behandlingen at kunne konstatere tilbagefald tidligt. Samtidig vil kontinuerlig temperaturmåling give os bedre mulighed for at vejlede patienterne i hvor meget, de må bevæge foden i behandlingsfasen og den efterfølgende periode. I dag baserer vi vores vejledning på dårlig empiri, og vi savner muligheder for at give en individualiseret behandling,” siger Knud Yderstræde, overlæge ved sårambulatoriet på Odense Universitetshospital.

I forbindelse med et bachelorprojekt på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet blev de to studerende sat sammen med afdelingslægen fra Odense Universitetshospital. Han introducerede dem for problematikken omkring charcotfod, og de satte sig efterfølgende for at finde ud af, hvordan fodens temperaturmønster kan afsløre tilstanden.

”Vi ville gerne udvikle en telemedicinsk metode til at varsle om tilbagefald. De nuværende kontrolbesøg er både dyre for samfundet, besværlige for patienterne og samtidig langt fra tilstrækkelige i forhold til at opdage nye brud i tide,” siger Bianca Janina Preil, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.

Ved kontrolbesøgene i hospitalernes diabeteslaboratorier måles patienternes gennemsnitlige fodtemperatur med et særligt udstyr. Det er tegn på charcot i udbrud, hvis den ene fod er minimum to grader varmere end den anden fod.

Varmefordelingen i foden sladrer
Svagheden ved den nuværende diagnostiske praksis er, at den er tidskrævende og kun kan gennemføres af specialister på hospitalerne.  I fremtiden kan det blive muligt at gennemføre en løbende og langt mere præcis overvågning af charcot i hjemmet ved at se på varmefordelingen ned igennem foden. Det tyder i hvert fald de første undersøgelser på.

De to studerende har nemlig fotograferet fødderne på en række charcotpatienter med et infrarødt kamera. Efterfølgende har de analyseret varmemønstret og sammenlignet det med varmemønstret hos raske mennesker.

”Når vi databehandler på billederne af charcotfødderne, så kan vi se, at varmen udvikler sig ned igennem foden på en særlig karakteristisk måde, som vi ikke kan genfinde hos raske personer. Vi har trukket en linje fra ankel til tå og set på temperaturudsvinget fem forskellige steder på foden. Og så har vi lavet en matematisk beregningsmodel, der kobler linjernes hældning sammen med gennemsnitstemperaturen på hele foden,” forklarer Maria Bæk Jørgensen.

Hos raske personer forekommer en ændring i varmefordelingen ned igennem foden, hvor det er koldest ved tæerne. Hos charcotpatienterne er der intet temperaturudsving, og det bør altså udløse en alarm.

”For eksempel kunne man forestille sig en sok med indbyggede sensorer, som kontinuerligt kunne overvåge fødderne og spotte både førstegangsudbrud hos diabetikere i højrisikogruppen samt tilbagefald af sygdommen hos de patienter, der allerede har fået konstateret lidelsen,” siger Bianca Janina Preil.

De studerende har i første omgang gennemført et meget lille studie på i alt fem patienter med charcot, men resultaterne er entydige og peger på, at det kan være en diagnostisk fordel at kigge på varmefordeling i foden frem for at måle temperaturen på et enkelt punkt.

BAGGRUNDSOPLYSNINGER
De to studerende har samarbejdet med Odense Universitetshospital og virksomheden DELTA, som blandt andet udvikler medicinsk udstyr.

De studerende håber, at deres opdagelser kan give anledning til et større og mere detaljeret studie af varmefordeling i charcotfødder og efterfølgende et medicinsk teknologiudviklingsprojekt.

KONTAKT
Bianca Janina Preil, studerende, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet: 30265166; bianca@thobia.dk

Maria Bæk Jørgensen, studerende, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet: mariabjorgensen@gmail.com

 

 

 

Institut for Ingeniørvidenskab, Offentligheden / Pressen, Studerende