Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Unge forskere vinder internationale poster-konkurrencer

To ph.d.-studerende er blevet kåret som vindere af internationale posterkonkurrencer. De forsker begge i elektrokemiske membraner.

25.06.2015 | Kim Harel

Kristina Wedege har modtaget en international posterpris og 500 Euro for sin illustration af en ny teknologi til solopladning af flowbatterier på almindelige hustage. (Photo: Essee.org)

Mette Birch Kristensen har modtaget en international posterpris for sin forskning i elektromembraner (Foto: ESM)

Ph.d.-studerende Kristina Wedege er netop blevet kåret som vinder af en posterkonkurrence for unge forskere i forbindelse med den europæiske ingeniørsommerskole ESSEE 2015 (European Summer School Electrochemical Engineering).

I går præsenterede mere end 100 deltagere posters med resultater fra deres forskningsprojekter. Både publikum og den professionelle jury pegede på Kristina Wedege, ph.d.-studerende ved Institut for Ingeniørvidenskab, som den klare vinder.

Hendes poster illustrerer, hvordan man kan gemme solenergi på hustage og sidenhen konvertere det til elektricitet ved hjælp af en teknologi baseret på fotoelektrokemiske principper.

Læs mere om forskningen i elektrokemisk teknologi på Aarhus Universitet

Læs mere om ESSEE 2015 posterkonkurrence

Ph.d.-studeredne Mette Birch Kristensen er den anden postervinder. Hun har deltaget i en tjekkisk sommerskole for ph.d.-studerende med fokus på elektromembraner og vandt posterprisen i et felt bestående af 70 deltagere fra hele verden.  

 Læs mere om EMS Summer School 

Institut for Ingeniørvidenskab, Medarbejdere