Da folkeskolen gik på vand og kartofler

Hvorfor er det egentlig så svært at komme fri af kviksand? Det fik hele Bankagerskolen i Horsens at føle, da samtlige elever fik mulighed for at prøve kræfter med ingeniørvidenskaben.

25.05.2018 | Jesper Bruun

Hvordan gør man folkeskolens matematik, fysik og kemi håndgribeligt? Man tager fat i en håndfuld ingeniørstuderende. Det var præcis, hvem Bankagerskolen i Horsens fik besøg af torsdag den 24. maj, hvor diplom- og civilingeniørstuderende fra Aarhus Universitet gav samtlige 220 af skolens 4., 5. og 6. klasses elever mulighed for at "gå på vandet".

LÆS OGSÅ: Undervandsrobot skaffer ny overraskende viden om isbjerge

Mellem to rækker paller var en 800 liter stor, aflang balje stillet op og fyldt med en mælkehvid væske. Det var nemlig ikke 100 procent vand, eleverne skulle gå på, men derimod en såkaldt ikke-newtonsk væske fremstillet ved at blande kartoffelstivelse og vand. Væsken kaldes Oobleck, og den giver en god indikation om, hvordan kviksand opfører sig (se faktaboks nederst).

"Pointen er, at væsken er flydende som vand, når den er i ro, men ændrer struktur, når den udsættes for en kraft. Det gør, at man kan gå ovenpå vandet, hvis man bevæger sig hurtigt, men så snart man står stille, synker man," fortæller diplomingeniør i bioteknologi Emil Jakobsen, som sammen med sine kammerater stod for arrangementet.

Håndgribelighed er godt

Og selvom hele setuppet tydeligvis morede de mange elever fra Bankagerskolen, der stod i lange køer for at komme til at gå på vand og kartofler, er det hele ikke bare for sjov.

Det fortæller natur- og teknologilærer på skolen Peter Andersen:  

"Når man lærer fysikken og kemien bag processerne, sidder børnene måske og tænker, hvad man dog skal bruge det til. Der giver det bare en rigtig god forståelse for teorien, når man får mulighed for at mærke tingene på egen krop. Det gør tingene håndgribelige, og håndgribelighed er rigtig godt," siger han og tilføjer, at skolen gør rigtig meget ud af at konkretisere problemstillinger for eleverne:

"Vi arbejder meget med at stille problemstillinger op, se på hvilken viden og teori, der ligger bag, og så finde en måde, hvorpå vi kan gøre det håndgribeligt."

LÆS OGSÅ: Nyt tilbud til gymnasieelever

Og der er ingeniørvidenskab bare rigtig godt, fortæller han, for den kan bruges til at konkretisere nærmest alle fag:

"Der er så mange muligheder inden for ingeniørvidenskab, som i bund og grund handler om at kunne løse problemstillinger inden for alle genrer."

Redde verden

Det var nok også det, der i sin tid gjorde, at Emil Jakobsen valgte at blive ingeniør. Egentlig havde han tænkt, at han skulle læse filosofi, da han interesserede sig meget for det.

"Men der var en anden ting, jeg også interesserede mig meget for, og det var at komme ud og gøre en forskel. Det har jeg hele tiden haft for øje. Derfor endte jeg på ingeniørstudiet. Jeg vidste ikke, hvad ingeniører lavede, dengang jeg selv gik i folkeskolen, men jeg havde hørt, det var noget med at redde verden. Det syntes jeg, var meget fedt," siger han.

LÆS OGSÅ: Han vil gøre byen grønnere - international hæder til ingeniørstuderende


FAKTA

Både Oobleck og kviksand er såkaldte ikke-newtonske væsker. Disse væsker kan skifte fra flydende til fast form, afhængig af hvor meget eller lidt man rører ved dem – dvs. viskositeten ændrer sig.

Viskositet er et mål for evnen til at undgå forskydninger i en væske grundet forskydningsspænding. En væske kaldes newtonsk, hvis der er et lineært forhold mellem forskydningsspændingen og den deformation, spændingen forårsager. Tilsvarende kaldes væsken ikke-newtonsk, hvis forholdet ikke er lineært.

Men selvom Oobleck og kviksand begge er ikke-newtonske væsker, virker de faktisk modsat. Hvor man kan løbe henover Oobleck, men synker i, hvis man står stille, virker kviksand modsat. I kviksand skal man netop bevæge sig langsomt, for pludselige kraftpåvirkninger gør, at kviksand bliver mere flydende.

Betegnelsen stammer fra Isaac Newton, som var den første person til at beskrive sammenhængen.


LÆS MERE

Uddannelsen til civilingeniør i Kemi- og bioteknologi

Civilingeniør i kemi eller bioteknologi (ingeniørvidenskabelig bachelor)

Uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi

Uddannelsen til diplomingeniør i kemi

AU Engineering