Dansk miljøingeniør skal hjælpe Kina i mål med 100 pct. grøn strøm

Danmark har længe været med helt fremme, når det gælder bæredygtige og vedvarende energikilder og deres systemintegration. Derfor skal dansk energiforskning nu hjælpe Kina med at planlægge sin transformation til 100 pct. vedvarende energi.

04.02.2019 | Jesper Bruun

”Jeg er stolt over at kunne hjælpe med at gøre en forskel for noget, der vil påvirke så mange menneskers liv,” lyder det fra ph.d.-studerende Hailiang Liu fra Aarhus Universitet, som er med i et projekt, der skal hjælpe med til at transformere Kinas energiproduktion. Foto: Lars Kruse/AU Foto

I løbet af de sidste 20 år har Kinas enorme økonomiske vækst ført til en voldsom efterspørgsel på energi, og det har givet anledning til en svær luftforurening på grund af landets afhængighed af kulfyrede kraftværker.

Nu skal dansk energiekspertise hjælpe kineserne med at finde ud af, hvordan man bedst kommer i mål med næsten 100 pct. vedvarende energi. For Kina er et kolossalt land, og ikke alle steder er lige velegnede til sol- eller vindenergi.

Derfor er ph.d.-studerende Hailiang Liu, som selv er født og opvokset i Kina, nu i gang med at modellere kinesiske energisystemer, så de bedst muligt kan optimeres til fremtidens grønne energinet.

"Her på Aarhus Universitet har vi udviklet et værktøj, der giver os højopløselige tidsserier for vedvarende energi, og dem kan vi bruge til at modellere energisystemer på forskellige skalaer. I dette projekt bruger vi denne software til at kvantificere fordelene ved en heterogen distribution af grøn energiproduktion i de kinesiske provinser," siger han.

LÆS OGSÅ: Forskerteam efterligner naturen i projekt, der skal gøre den kemiske industri 100% grøn

Det rette layout er ekstremt vigtigt. Nogle områder i Kina blæser vinden langt mere end i andre områder, og ligeledes skinner solen mere nogle steder end andre. Sådan er det, når man snakker energikilder i et land på knap 10 mio. kvadratkilometer.

Det er derfor vigtigt med en smart investeringsstrategi, som er baseret på 40 års vejrdata, når vedvarende energisystemer skal rulles ud i så komplekst et system.

Kina er allerede i fuld gang med en omstilling til vedvarende energikilder, og et hurtigt overblik viser, at ca. 5 pct. af den samlede energi i dag kommer fra vind, 2,5 pct. fra sol, 20 pct. fra vandkraft og hele 60 pct. fra kul. Der er derfor rige muligheder for at investere i vedvarende energikilder og skrue ned for kulkraften. 

Og det er lige, hvad kineserne er i gang med:

"Kineserne bygger en solcellefarm på størrelse med en fodboldbane hver eneste time. Vedvarende energikilder vokser med en enorm hastighed i Kina, men der er brug for en smart distribution af disse kilder, hvis vi skal maksimere det grønne output. At nå 100 pct. vedvarende energi bliver dyrt, men det bliver alt andet lige billigere, hvis vi gør det rigtigt fra starten," siger Hailiang Liu.

LÆS OGSÅ: Aarhus Universitet satser stort på nye civilingeniøruddannelser i 2019

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hailiang Liu er selv vokset op i Kina og har mærket luftforureningen på egen krop. Det er en stor del af grunden til, at han i dag er miljøingeniør og forsker i omstillingen til grøn energi. Foto: Jesper Bruun. 

For ham er den næsten en personlig sag. Han er vokset op i Shandong-provinsen i det nordlige Kina, som har knap 94 mio. indbyggere, og hvor luftforureningen de seneste år er blevet rigtig slem – særligt i vinterhalvåret. De første mange år af sit liv boede han i en ”lille provinsby” med blot 700.000 indbyggere, og han voksede op midt i en miljødebat-tid:

"Dengang var det ikke luftforurening, der var den varme kartoffel. Det var vandforurening i søer og floder, og det spillede en stor rolle for, hvorfor jeg valgte at blive miljøingeniør. Kina forbedrede dog ganske hurtigt vandmiljøet, og det er faktisk meget motiverende: Når kineserne vil ændre noget til det bedre, så forpligter vi os virkelig."

LÆS OGSÅ: Ingeniører opdager unik egenskab ved sugerør

Ifølge Hailiang Liu kommer luftforureningsproblematikken dog til at tage længere tid:

"Luftforurening er et meget større problem, og Kina kan ikke ændre tingene så hurtigt. Det vil nok tage omkring 20 år, men det skal nok ske, og jeg er stolt over at kunne hjælpe med at gøre en forskel for noget, der vil påvirke så mange menneskers liv," siger han.


Kontakt

Hailiang Liu
Ph.d.-studerende, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: hll@eng.au.dk
Tlf.: 20715820

Martin Greiner
Professor, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: greiner@eng.au.dk
Tlf.: 21491002

Gorm Bruun Andresen
Lektor, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: gba@eng.au.dk
Tlf.: 29426179

Institut for Ingeniørvidenskab