Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Biogas: Miljø, klima og energiteknologi

Biogasteknologien er gammelkendt, men er en af de bioenergiteknologier, der aktuelt knytter sig mest interesse til. Det skyldes, at den kan udnytte råvarer, der ikke har værdi som foder eller fødevarer, at den kan forbedre gyllens næringsstofudnyttelse, og at den kan sikre en særdeles stor fortrængning af drivhusgas.


Stor drivhusgasfortrængning

Biogasproduktion fra gylle og anden biomasse fortrænger fossilt brændstof, hvilket forbedrer landbrugets drivhusgasbalance. Men biogasteknologien virker ikke bare drivhusgas-reducerende, den er drivhusgas-negativ. Populært sagt betyder det, at jo mere biogas fra husdyrgødning, man bruger, jo bedre er det for klimaet. Det er der to årsager til.

Den ene årsag er, at der efter udnyttelsen af gylle til biogas ledes mindre metan ud i atmosfæren under den efterfølgende oplagring. Da metan er en stærk drivhusgas (godt 20 gange stærkere end CO2), giver det en stor effekt på biogasteknikkens drivhusgasbalance.

Den reducerede metanudledning fra gyllelagre betyder omtrent lige så meget som fortrængningen af fossile brændsler ved udnyttelse af biogassen. Desuden ser det ud til, at afgasningen af gylle reducerer den efterfølgende dannelse af lattergas, når gyllen udbringes som gødning på marken. I biogasprocessen omdanner bakterier nedbrydeligt organisk stof til metan og CO2.

Der er således mindre organisk stof som skal nedbrydes i jorden efter udbringning. Det reducerer risikoen for udledning af den kraftige drivhusgas N2O (lattergas). Drivhuseffekten af lattergas er omkring 300 gange kraftigere end effekten af CO2.


Forbedret kvælstofudnyttelse

Efter omsætning af gyllen i et biogasanlæg er kvælstoffet til stede på en mere plantetilgængelig form. Det betyder, at en større del kan udnyttes i den første vækstsæson efter udbringning, og risikoen for tab til miljøet reduceres.

Hvor stor effekten bliver, afhænger dog af, hvordan reglerne for indregning af afgasset gylle i gødningsregnskabet udformes.

I forhold til kvælstofomsætning i økologisk jordbrug ser der ud til at være et stort potentiale i at afhøste grøngødning til biogasbehandling sammen med gylle. Dels undgår man nedbrydningen i den våde jord i vinterhalvåret med stor risiko for N2O-udledning, og dels kan man flytte kvælstof og andre næringsstoffer fra grøngødningen til andre afgrøder, og den kan tilføres på et tidspunkt, hvor potentialet for planteoptagelse er større og risikoen for N2O-dannelse er mindre.